Mange har et kolonihavehus eller et sommerhus, som de pusler meget om, og hvor hele familien hygger sig sammen især i sommerhalvåret. Da man tilbringer så lang tid i et hus, så ønsker man også at se på en god og praktisk indretning, hvor man befinder sig godt og tilpas. Man ønsker hjemlig hygge og ro. Dette opbygges ofte gennem en årrække, således man får sat sit personlige præg på stedet. Tag med på besøg i Sille Haugsteds sommeroase, hvor der er plads til både designmøbler og legende børn.

En sommeroase

Du kan glemme alt om blomstrede puder, amagerhylder med nips og vægge som cigarkasser. Sille Haugsteds sommerhus er som en lysende, hvid himmel med stjernelækkert designdrys. Hun har udnyttet devisen om, at et sommerhus er alletiders undskyldning for at shoppe og skifte møblerne ud i sin helårsbolig, og så er stilen ligesom fulgt med.

Indretningen

„Indretningen i mit sommerhus skal være lige så lækker som i min lejlighed; minimalistisk og enkel. Da jeg for eksempel skulle skifte mine spisebordsstole derhjemme, kunne de gamle lige så godt komme herop. Så selv om jeg har designmøbler i mit sommerhus, er de faktisk gamle og bærer præg af et levet liv, ” siger Sille, som bor fast i huset hele sommeren sammen med sine to drenge, Ludwig på 12 år og Edward på ni. Rammerne i det store køkkenalrum er kridhvide, og stilen er skandinavisk minimalisme. Trægulvene er malet med hvid epoxy, og koskindet fra Ikea tilføjer lidt hygge. Spisebord, stole og loftlampe er fra Gubi. Reolen har Sille købt for 10 kroner på Tisvildes loppemarked, og maleriet på endevæggen er et arvestykke.

Terrassen

Terrassen bliver også brugt som skaterbane, når altså ingen af de voksne kigger. Sønnerne Edward og Ludwig sammen med kammeraten Hector. Det kan virke upraktisk med et koskind på gulvet, men Sille synes, det er nemt at holde. Det får bare en tur med gulvskrubben og brun sæbe, når det trænger. Den hvide Cappellini-reol på hjul indeholder mange af hendes yndlingsting. Stolene i eg og spisebordet er fra Gubi. Det lille, antikke vægskab giver flot modspil til husets moderne indretning.

Stuen

I et hjørne af stuen har Sille indrettet med flet, skind og træ fra forskellige verdenshjørner. Det afsyrede bord stammer fra hendes forældre, mens standerlampen i søgræs er fra Gubi. På væggen hænger helt enkle, sort-hvide illustrationer, som Sille har fået i gave. Sælskindspuderne er fra Great Greenland. Træfadet er afrikansk, mens messingkanden er fra Indien. Sille har en svaghed for kludetæpper, og rundt omkring i huset har hun lagt de små, hyggelige mønsterklatter, som her i køkkenet. Forhængene som køkkenlåger er Silles idé, og de bliver helt cool i camouflage-mønster. Det lille, afsyrede træbord er et arvestykke fra Silles forældre. Pendlerne er fra Bestlite. Sille elsker hvidt i hvidt. Her er det en hvid reol fra Ilva med en hvid lampe fra Bestlite. Som pynt har Sille valgt store, dekorative strandsten på et sort fad fra Tisvildes loppemarked. Det sorte bjælkehus er omkranset af en stor terrasse i lærketræ. Sille har valgt havemøbler fra spanske Indecasa, der tåler selv det danske vintervejr.

Badeværelset

Badeværelset er holdt helt enkelt i hvide og sorte fliser. Den sorte afrikanske figur stammer fra et loppemarked, kludetæppet og sølvkrusene er fra en lokal butik i Tisvilde. Tilsammen giver de et personligt twist til den minimalistiske indretning.

Hele den dejlige beretning fremstår på hjemmesiden:

 

 

Billede: Risager