Efterårsrengøring af havemøbler
Det er en rigtig god idé med en efterårsrengøring af dine havemøbler. Det er sådan med havemøbler, at de har godt af at blive gjort ordentligt rene, inden de pakkes væk hele efteråret og vinteren. Bliver de ikke det, kan du risikere at stå med nogle havemøbler til foråret, som kræver ekstra meget pleje. Der kan nemlig gå svamp eller råd i dem. Hvordan du gør dine havemøbler klar til at blive pakket væk, kan du læse mere om nedenfor.
Hvordan klarer man rengøringen af havemøbler?
- Det første du skal gøre, er at fjerne skidt og snavs. Det er vigtigt, så det ikke udvikler sig til råd eller decideret svampeangreb. Til det skal du blot bruge sæbevand, en blød børste og en klud til at tørre efter med.
- Dernæst skal du skrabe eventuel rust væk med en ståluld eller smøre med ruststopper. Det er ikke rart at se sine havemøbler være smurt ind i rust fra top til tå til foråret.
- Når dette evt. er gjort, skal du give dine olierede havemøbler lidt olie, som er beregnet til udendørs træværk. Det har den funktion, at det mætter træet, så det ikke suger vand, og begynder at rådne som følge af det.
- Så skal der tjekkes, renses og slibes. Når alt det ovenstående er gjort, er det blivet tid til at rense dine havemøbler af træ med et trærengøringsmiddel. De har bedst af at blive renset godt igennem, så du er sikker på, at der ikke sidder noget skidt og gemmer sig i sprækkerne. Dernæst skal der tjekkes for løse bolte og skruer, som du gerne må efterspænde, hvis det er nødvendigt. Gør gerne dette inden du olierer eller maler. Skulle dine havemøbler have fået nogle hakker, pletter eller andre skader, kan du slibe med fint sandpapir for at rette op på det.
- Til sidst må du meget gerne afslutte med oliering, lakering eller maling. Har du havemøbler i træ, bliver de mere modstandsdygtige overfor råd og svamp, hvis du behandler med ovenstående.