Bag om Bjørn Wiinblad
Det er nok ikke gået din næse forbi, at Bjørn Wiinblad’s fantastiske og farverige brugskunst er blevet relanceret, og derfor er at finde på hylderne igen. Det skal vi kun være glade for! For gennem de seneste årtier har der været særdeles stille omkring hans brugskunst, og det har nærmest ikke været til at opdrive nogen steder. Derfor har Rosendahl Design Group valgt at lade Bjørn Wiinblad’s produkter genopstå i form af en viderefortælling på den livsglade kunstners fabulerende streger og frodige kvindeskikkelser. Derfor kan vi nu finde Bjørn Wiinblad’s brugskunst i en ny, spændende fortolkning, som tiltaler både nostalgiske samlere og nye generationer. Det giver derfor anledning til at gå bag om Bjørn Wiinblad og hans kunst her på bloggen.
Multikunstneren Bjørn Wiinblad
Først og fremmest var Bjørn Wiinblad en fantastisk kunstner – han var både keramiker og maler, og blev på disse talenter internationalt berømt for sin værker. Oprindeligt var han udlært typograf, men fandt senere ud af, at kunstnervejen tiltalte ham langt mere, hvorfor han har udsmykket alt fra amerikanske krydstogtskibe, juleplatter og restauranter.
Skabte selv udtrykket
Efterhånden som hans brugskunst vandt mere og mere succes herhjemme og ikke mindst tog plads derhjemme i de danske stuer og køkkener, så var han altid selv med inde over det personlige præg på hans frodige kvindeskikkelser. Bjørn Wiinblad ville gerne selv sørge for at skabe kvindernes skiftevis sørgmodige, mystiske, blide og nysgerrige blikke – derfor malede han altid øjnene selv. På denne måde kunne han selv skabe kvindernes små personligheder.
Hans passion for kvindeskikkelsernes personlighed er netop også det, som Rosendahl Design Group har forsøgt at bevare ved relanceringen. Derfor byder relanceringen af hans brugskunst på Rosalinde, Felicia, Amelia og Rosemunde produceret på krus, termokrus, skåle, vaser osv. Dertil har de gennem farverne forsøgt at holde stilen, som Bjørn Wiinblad selv kunne lide det.
Der findes langt flere historier og facts om Bjørn Wiinblad og hans mange inspirationskilder på “hans egen” hjemmeside, som kan findes her. På hjemmesiden får du et godt indtryk af, hvorfor hans design er blevet til det de blev.