Kan indretningen påvirke salget af din bolig?

apr 17 • Møbler & indretning • 1147 Views • Ingen kommentarer til Kan indretningen påvirke salget af din bolig?

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 4,00 out of 5)
Loading...

Vi sætter alle et personligt præg på vores bolig, som nemlig er det samlede resultat af, hvorledes vi har indrettet boligen med farver, møbler og andet inventar. Skal man sælge sin bolig, så er der flere gode råd, som man kan læse om her i detaljer. Der skal altid være rent og ryddeligt. Der må ikke lugte af gammelt mad og affald, og der må gerne være dekoreret og indrettet i en enkel stil. Vasketøj, legetøj og andre ting må ikke ligge og flyde alle steder i hjemmet.

Gør dit hus lettere at sælge

Ryd op, gør rent, luft ud og mal vægge og lofter hvide, når du skal sælge dit hus. Fremstår dit hus neutralt, bliver det lettere for en ny køber at forestille sig at bo i det og dermed nemmere at sælge.

Har du svært ved at få dit hus solgt? Du kan faktisk selv gøre en del, så potentielle købere nemmere kan forestille sig at bo i huset.

Hvordan gør du med enkle midler huset mere indbydende?

De fleste, der skal sælge deres hus, drømmer om en hurtig handel til en god pris.

Chancen for det kan du øge ved at gøre dit hus så indbydende som muligt. Og faktisk er der en del ting, du kan gøre for at ændre førstehåndsindtrykket, uden at det koster dig en krone. Andre tiltag kræver derimod større eller mindre investeringer og kan være besværlige, og derfor bør de overvejes grundigt, inden du kaster dig ud i dem. En potentiel køber vil have alle sanser åbne, når han eller hun besøger dit hus. Og det kan du som sælger udnytte, når du vil gøre dit hus mere salgbart. Her er det første indtryk af huset, som bekendt, vigtigt. Prøv derfor at forestille dig, hvordan dit hus ser ud, hvis man ser det med nye øjne.

Hvordan opleves huset, når man træder ind i det?

Virker det lyst eller mørkt?

Er det rodet eller ordentligt?

Virker det trangt eller rummeligt?

Du kan måske få en nabo eller et familiemedlem til at gennemgå huset og udpege de ting, som virker mørkt eller rodet. Man bliver selv lidt immun for dette i eget hjem. Huset virker større og mere indbydende når der er ryddet op.

Luk lyset ind

Lys er vigtigt for mange boligkøbere, så det gælder om at få din bolig til at virke så lys og venlig som muligt. En lys bolig virker også større. Så du kan slå to fluer med et smæk ved at:

Træk gardinerne fra og persiennerne op. Fjern evt. gardinerne helt. Pudse vinduerne, så der kommer mest muligt lys ind.

Åbne dørene mellem rummene, så fx lyset fra stuen trænger ud i den mørke gang.

Male mørke vægge og lofter i en lys farve, som reflekterer lyset.

Gør rent

De fleste af os har hørt om det gode gamle trick, at huset skal dufte af hjemmebagte boller på fremvisningsdagen. Det er sikkert en fin idé, men måske også lige lovlig let for køberen at gennemskue. Det er nok bedre at prioritere at få gjort rent frem for at bage boller. Sørg for, at huset fremtræder rent og pænt. Det er særlig vigtigt i køkkener og badeværelser. En potentiel køber er ikke interesseret i at overtage andres skidt og snavs.

Luft ud

Sørg også for at lufte ud, så der dufter rent og friskt i huset. Når man har boet mange år i et hus, er man som regel blevet helt immun over for den duft/lugt, som huset har. Lugte fra fx cigaretrøg, madlavning og husdyr kan virke ret påtrængende på andre. Det er derfor særlig vigtigt at lufte grundigt ud, hvis du ryger eller har husdyr.

Ryd op

Dit hus virker større og mere indbydende, hvis der er ryddet op. Oprydningen er også vigtig i kælderen, i loftrummet og i andre depotrum. Når der er ryddet op og skabt orden, får køber et bedre indtryk af den plads og de muligheder, der er i huset. For mange ting kan gøre huset uoverskueligt og få det til at virke mindre. Det er lettere for køberen at forestille sig, hvordan huset kan indrettes, og hvor hans eller hendes egne møbler kan stå, hvis huset ikke er proppet med for mange ting og sager. Hvis huset er rent og ryddeligt, giver det samtidig køberen et positivt indtryk af, at du har holdt dit hus godt.

Vis, hvordan pladsen kan udnyttes

Mange huse har alrum, reposer eller andre m2, der nemt kan virke som spildplads. Det er en stor fordel, hvis du kan indrette dit hus, så du viser, at spildpladsen kan bruges til noget fornuftigt. Du kan fx indrette et kontor på reposen eller et tv-hjørne i køkkenalrummet.

Køkken og badeværelse

Det kan normalt ikke betale sig at investere i dyre projekter som fx et nyt badeværelse eller et nyt køkken. Som tommelfingerregel kan du kun regne med at få cirka to tredjedele af investeringen i den slags byggeprojekter hjem.

Især køkkener og alrum er rum, som de fleste købere selv ønsker at sætte et personligt præg på. Derfor er de ikke nødvendigvis indstillet på at betale 200.000 kr. eller en halv million mere for huset, fordi det har et nyt køkken, som de måske alligevel har tænkt sig at lave om.

Mere inspiration kan du få her, hvor hele artiklen er at læse:

http://www.bolius.dk/goer-dit-hus-lettere-at-saelge-17756/

Relaterede indlæg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

« »