Har du længe tænkt, at der mangler noget på væggene, eller at der måske mangler lidt personlighed midt i den stilrene og minimalistiske indretning? Hvis det er tilfældet, så er her et tip; indret med personlige malerier, da det giver indretningen en helt ny dimension. Du vil straks mærke hjertevarme og husrum!

 

Aftal et møde med en kunstner

Er du in på ideen omkring personlige malerier i din bolig, er næste skridt at tage kontakt til en kunstmaler. Tag en snak om, hvad du føler dig inspireret af, og hvad der gør dig glad. At indrette boligen med elementer, som bidrager til god atmosfære og stemning er ikke til at tage fejl af – det betyder meget mere, end du lige går og tror. Find ud af i fællesskab, hvad der skal kreeres på lærredet.

Kunne du tænke dig mange farver? Kan du lide det abstrakte? Skal det være ét stort maleri eller flere små? Hvor meget plads har du, og hvor skal maleriet hænge? Hvilke farver passer godt sammen med dine møbler og tekstiler? Der er mange ting at overveje, og derfor er det fornuftigt at have et møde, inden du kaster dig hovedkulds ud i projektet; du skulle gerne blive glad for det efterfølgende resultat.

 

Derfor skal du indrette med malerier

Det er måske ikke lige noget, som har faldet dig ind tidligere, men kunst har en indvirkning på ens trivsel derhjemme, da det bibringer energi. Et varmt billede, som virkelig betyder noget for dig, gør dig tryg og glad – det er netop det, du skal opnå med at få malet noget helt unikt og personligt af en kunstmaler. Derfor skal du indrette med malerier. Kan du ikke helt finde ud af, hvilken stil du gerne vil have, skal præge dine personlige malerier, kan du finde inspiration her.