AJ bordlampe: Effektiv og målrettet belysning

aug 14 • Møbler & indretning • 363 Views • Ingen kommentarer til AJ bordlampe: Effektiv og målrettet belysning

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

I mange lokaler har man brug for en god bordlampe, der kan give en ekstra god belysning, når man sidder og koncentrerer sig med enten en bog eller andre opgaver, og så er det altid rart med en kraftig men ikke-blændende belysning. Der findes masser af bordlamper på markedet, men mange af disse vil sikkert slet ikke passe til den stilart, som i forvejen findes i lokalet, men heldigvis findes der mange klassiske lamper i en tidløs stil, der kan passe perfekt til de fleste formål.

Multikunstneren og designeren Arne Jacobsen fremstillede en masse forskellige møbler og lamper i 1950´erne og 1960´erne, og hans produkter danner tilsammen en eksklusiv stil. I det følgende beskrives mulighederne for indretning med bordlamper og især med en karakteristisk AJ bordlampe, da Arne Jacobsen jo fremstillede mange specielle lamper til både privatboliger og erhvervsvirksomheder gennem årene.

Møbelarkitekten Arne Jacobsen

Indenfor klassiske møbler og lamper er møbelarkitekten Arne Jacobsen nok den mest kendte dansker, der er verdensberømt for sin elegante stil, der ses i alle hans unikke produkter. Arne Jakobsen tog sin uddannelse ved Kunstakademiets Arkitektskole, og her lærte han en masse om design og udformning, og med sit talent vakte han snart opsigt med sine enestående værker. Han arbejdede gennem årene sammen med en del andre kendte designere som eksempelvis Børge Mogensen og Hans Wegner.

Arne Jacobsen påtog sig store og komplicerede opgaver, hvor han stod for hele projektets design og udformning, og man var især begejstret for hans helhedsbillede, der er fyldt med små præcise detaljer i selv de mindste sammenhænge herunder beplantninger, dørhåndtag og lignende dele ved projektet. I dag kan man tydeligt se hans talenter ved disse bygningsværker:

  • Bellavista i Klampenborg.
  • SAS hotellet i København.
  • St. Catherines College i England.
  • Rådhuset i Aarhus.

Når man betragter Arne Jacobsens stilart, så vil man tydeligt bemærke hans unikke fortolkning af funktionalismen, idet der her anvendes lige geometriske linjer og hvide flader, men Arne Jacobsen brød så dette stive design med en kombination af runde bløde organiske former, og dette ses tydeligt ved hans kendte lænestole som Ægget, Svanen, Myren og 7’er stolen.

Arne Jacobsens lamper

Både Arne Jacobsens møbler og lamper er i dag sjældne kunstværker, der også stadig kan anvendes til at give en praktisk funktion i hjemmet, og selvom prisen er ret høj for originale sjældne AJ produkter, så er investeringen udmærket, da de jo stiger i værdi hvert eneste år, og de opfylder jo også en funktion i hjemmet samt giver det stil og atmosfære. Man finder et stort udvalg af sjældne møbler og lamper på nettet, så derfor kan man sagtens være heldig at finde en AJ bordlampe hos Lauritz.com, men man må forvente en ret høj pris på flere tusinde kr. på grund af et lille udbud men en stor international efterspørgsel. Arne Jacobsen designede flere lamper i samarbejde med en anden kendt lysmester Louis Poulsen, og det førte til en lang række lamper som den elegante Arne Jacobsen-serie til SAS Royal-hotellet. Disse lamper er især kendetegnet ved en asymmetrisk skærmform, der kan koncentrere lyset i netop den ønskede retning og uden at forstyrre naboen.

Relaterede indlæg

« »