Fakta om kolonihaver

jan 16 • Udeliv • 6005 Views • Ingen kommentarer til Fakta om kolonihaver

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

De fleste har besøgt en kolonihave i deres liv, og mange er ikke tilfredse med den lille altan i lejligheden eller frimærkehaven ved parcelhuset, så de køber en kolonihave, hvor de kan nyde udendørs livet i fulde drag. Der er mange fordele ved dette arrangement. Man kommer hjemmefra og ud i naturen. Man kan overnatte i et hyggeligt men måske lidt primitivt kolonihavehus. Det er især skønt om sommeren, hvor man kan nyde en græsplæne, og måske har man også frugttræer, buske samt en nyttehave med grønsager. Man får muligheden for at lufte de grønne fingre. Den afslappede atmosfære i kolonihaverne gør også, at man måske får en større bekendtskabskreds, således det sociale netværk udbygges. Livskvaliteten blomster kort sagt. Ikke alle trives jo indendørs hele året rundt.

Sådan startede eventyret om kolonihaver

Kolonihaver opstod som nyttehaver og fristeder for arbejderbefolkningen i de tætbefolkede byer. Der findes kolonihaveforeninger i hele landet, og de fleste lejer jorden af kommunen eller staten.

Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse – altså et kolonihavehus. Som regel lejer eller køber man nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden.

Hvad er en kolonihave?

En kolonihave defineres i Kolonihaveloven som “en havelod i et kolonihaveområde”, der består af mindst 5 havelodder, dvs. grunde. De oprindelige kolonihavehuse var små lysthuse, men i 1930'erne begyndte man at bygge større huse, så man kunne bo i haven hele sommeren. Siden 1960'erne er husene blevet endnu større, og mange ligner i dag sommerhuse med moderne faciliteter som el, varmt vand, køkken, toilet, bad, telefon, tv osv. I samme tidsrum har haverne ændret funktion fra nyttehaver til fritidshaver. Man skelner skarpt mellem selve kolonihaven og en eventuel bebyggelse – altså et kolonihavehus. Som regel lejer eller køber du nemlig kun retten til jorden og har inden for visse rammer lov til at bygge på grunden. På den måde adskiller kolonihaveområder sig fra sommerhusområder, som primært er beregnet til beboelse.

Hvilke love og regler gælder for kolonihaver?

Kolonihaver er omfattet af kolonihaveloven og planloven. Dertil kommer kommunernes lokalplaner og de enkelte haveforeningers regler og vedtægter. Kolonihaveloven blev vedtaget i 2001 og har til formål “at sikre, at kolonihaveområder fortsat kan være en væsentlig del af bybefolkningens muligheder for rekreation og beskæftigelse i fritiden”. Loven beskytter eksisterende havekolonier mod at blive sløjfet til fordel for fx udstykning af erhvervsgrunde. Kommunen fastlægger også regler for byggeri i kolonihaver og kan stille betingelser for, hvem der kan leje en kolonihave.

 

Hvordan er kolonihaver organiseret?

Alle kolonihaver er organiseret som foreninger, der ledes af en bestyrelse. Der findes i dag ca. 62.000 kolonihaver i Danmark, fordelt på ca. 1.000 foreninger. Ca. halvdelen ligger i hovedstadsområdet, mens Århus, Odense og Aalborg tilsammen har ca. 10.000 haver.

Hvordan lejer du en kolonihave?

Ifølge Kolonihaveforbundets vedtægter kan du ikke blive optaget i en kolonihaveforening, uden at haveforeningens bestyrelse er inddraget. I mange kommuner er det en betingelse, at du bor i kommunen, hvis du ønsker at leje en kolonihave. Den nemmeste måde at finde frem til en kolonihave, du kan leje vil ofte være at få udpeget den eller de foreninger, du gerne vil ind i, og derefter tage kontakt og høre, om der er ledige haver, eller om der evt. er en venteliste, hvor du kan skrive dig op. Er der bygget et kolonihavehus på grunden, vil det være den tidligere lejer, som står for salget af det. Du kan derfor også søge på sider som Den Blå Aviseller kolonihaveportal.dk efter kolonihavehuse, der er til salg. Nogle kolonihaver er privatejet, og her vil du også som beboer skulle købe den enkelte grund som andel.

Hvornår på året må du bo i kolonihaven?

Det fremgår af Kolonihaveloven, at du ikke må bo i kolonihaven året rundt. Forbuddet er dog ikke præciseret nærmere. Som regel forbyder kommunen helårsbeboelse via en lokalplan. En typisk regel er, at du må bo i kolonihavehuset i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret (fra 1. oktober til 31. marts) må du kun undtagelsesvis overnatte, fx i forbindelse med ferie eller weekendophold.

Kolonihavehuse er sjældent velisolerede. Det betyder, at det simpelthen er for koldt at bo der om vinteren.

Er du interesseret i at læse mere om dette spændende emne, bør du tjekke denne hjemmeside:

http://www.bolius.dk/kolonihaver-16923/

Hvis du slev har en kolonihave eller hvis du drømmer om en så del gerne dine tanker med os.

Relaterede indlæg

« »