Kokkens drømmekøkken

maj 16 • Møbler & indretning • 793 Views • Ingen kommentarer til Kokkens drømmekøkken

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (No Ratings Yet)
Loading...

I ældre huse er rummene ofte små, mørke og indelukkede, hvorimod vi i dag moderniserer disse huse, således de fremtræder store og lyse og åbne, således køkkenet ofte er slået sammen med entre eller forstue. Vi kalder dette for et samtalekøkken eller for et køkkenalrum. Det er ofte familiens samlested, her hvor man mødes og snakker om alt muligt samtidig med at maden tilberedes. Så når man bygger nye huse i dag tager man dette med i betragtning, og de fleste elsker denne indretning af et køkken. Nu skal vi læse om en gastromands drømmekøkken.

 

Et drømmekøkken i Aalborg

Madøret Anders Damm er godt tilfreds med det nye køkken, som er tegnet specielt til at passe i stilen til hans og kærestens 60er-hus i gule mursten med sortmalede vinduer. Anders Damm, der står bag den maskuline madblog Gastromand, drømte om et veludstyret køkken, hvor der ikke var sparet på noget. Nu har han fået ’det ultimative køkken’ med stor respekt for husets gennemgående 60er-stil.

 

Hvad er en gastromand?

Gastromand er en selvopfundet kombination af ordene gastronom og gourmand. Køkkenet var egentlig pænt nok, det var bare ikke praktisk nok. Derfor satte Anders Damm gang i den store nedrivning af alt fra køkken til gulv og loft. Den første designer, de spurgte til råds, foreslog gulvvarme, så de kunne sløjfe den gamle radiator, og derfor fandt de pludselig sig selv midt i en støvende oprivning af gulvet i både køkkenet, entreen og vindfanget. I de nye rammer var der plads til både praktisk og lækkert udstyr. Vinkøleskab, en kombidampovn fra AEG suppleret med en kompaktovn med mikroovn og grill, plus en Quooker – vandhanen med kogende vand – og en ekstra stor vask. Når man er indehaver af den populære madblog Gastromand, kan man ikke gå ned på udstyr.

Ikke sparet på noget

»Der er ikke blevet sparet på noget. Når jeg har de andre gastromænd på besøg, skal vi kunne brede os i køkkenet uden at komme til at træde hinanden over tæerne «, fortæller Anders Damm.

Som det første blev køkkenet åbnet, så det nu er i forbindelse med stuen. Det giver plads til det sociale rum, Anders savnede i den gamle lejlighed, hvor køkkenet lå separat og var meget mørkt. Køkkenet skal nemlig både være et velfungerende arbejdssted og socialt samlingspunkt.

Der skal være plads til store armbevægelser med ordentlige arbejdsstationer, synes han. Derfor fik Anders Damm og kæresten hjælp af en designer til at regne ud, hvor langt der skal være mellem arbejdsstationerne for at få det mest velfungerende køkken. Anders Damm foretrækker sine knive skarpslebne og lige der, hvor han kan nå dem og bliver irriteret over mangel på bordplads både i sit eget og i andres køkkener. Derfor har han nu fået seks meter bordplade i sin hesteskoformede køkkensektion fra Multiform. Det giver rigeligt plads til at invitere de andre gastromænd over. Og det gør det hele sjovere, når de madglade mænd har noget lækkert udstyr at lege med, synes han.

Topmoderne køkken

For Anders Damm var det ikke vigtigt, at køkkenet var topmoderne, så alle kunne se, at de rigtigt havde fået nyt køkken. Tværtimod var tanken, at køkkenet skulle være en lækker integreret del af huset. Derfor faldt valget meget naturligt på det, Anders Damm kalder »et retrokøkken«.

»Vi kunne hurtigt udelukke 95 procent af alle køkkener, fordi det er hvid højglans. Det skulle det ikke være i det her gamle hus«, fortæller han. »Vi synes, at vi med det her hvidpigmenterede egetræskøkken med sorte egerammer har fundet noget, der passer til huset. Det sorte indrammer træet i køkkenet, ligesom den sorte maling indrammer de gule mursten uden på huset«.

I det nye køkken er overskabene afskaffet, for det fungerer slet ikke i praksis for Anders Damm. »De er i vejen, og man banker bare hovedet ind i dem, når man arbejder«, forklarer han om sin aversion mod overskabe. Det var noget af det, han var mest træt af ved det gamle køkken. I stedet er der blevet plads til en speciallavet højskabsvæg fra gulv til loft i egetræ. Emhætten er gemt væk i en enkel, hvid kasse i loftet. Så støder han heller ikke hovedet ind i den, når han arbejder. En af de ting, der for alvor får Anders Damms bloggerhjerte til at hoppe et slag over, er ovenlysvinduerne i køkkenet.

Fem måneder efter køkkenprojektet blev sat igang, er keramikbordpladen blevet lagt på som den sidste byggesten i det nye og veludstyrede retrokøkken. Køkkenet lever op til det, Anders Damm vil betegne som ’det ultimative Gastromand- køkken’. Det eneste, der mangler, er faktisk en detalje, han fuldstændig glemte i processen: en affaldskværn. »Men mon ikke, jeg lever uden«, siger han med et lille grin.

Læs hele beretningen her:

http://www.b.dk/bolig/gastromandens-droemmekoekken

Relaterede indlæg

« »