Det kan være en udfordring at finde den rigtige opbevaring til sine ting, uanset om det er til køkkenudstyr, sko, bøger eller andet i indretningen. Især, hvis det samtidig skal passe til boligens stil og indretning. Når du bruger hylder som opbevaring, undgår du at ting ender i en bunke eller aldrig finder en egentlig plads i hjemmet.

Det kan være en sjov detalje i indretningen at bruge reoler og hylder som dekorativ opbevaring. For eksempel kan du matche din reols farve med farven på puderne i sofaen i stuen.

En anden sjov løsning til opbevaring af for eksempel bøger og magasiner, kunne være en gammel trækasse. Den kan du enten placere på gulvet eller hænge op på væggen. Er du mest til hylder på din væg, finder du også kreative løsninger lige her.

 

Brug stigen som hylde

Endelig, kan du bruge en stige som et overraskende element i din indretning. Placer den op ad væggen og opbevar bøger, pyntegenstande, mapper og lignende på den.

Stigen kan også bruges som genstand for blandt andet julepynt. Du kan snog gran eller en lyskæde rundt om den. På den måde kan du skabe en personlig og kreativ stil, som ikke ligner andres indretning.