Der findes masser af køkkenproducenter i Danmark. De har hver især deres mærker og designs af forskellige køkkener. Priserne varierer en del, da prisen jo afhænger af mærket, størrelsen af køkkenbordet, antal køkkenelementer, håndvask, blandingsbatteri, valg af materialer, farver samt antal ønskede hvidevarer. Prisen stiger også, hvis køkkenet skal skræddersyes til de eksakte mål. Så konklusionen bliver, at det er muligt at få køkkener lige fra 10.000 kr. og opefter til flere 100.000 kr.

 

Overvejelser og tips til billige kvalitetskøkkener

De fleste mennesker vil gerne have et nyt moderne køkken. Der kommer hele tiden nye smarte faciliteter indenfor køkkenbranchen samt nye avancerede og smarte tilhørende hårde hvidevarer. Hvis man altid vil have det nyeste og bedste køkken, så må man påregne meget høje udgifter til sit køkken. Derimod kan man anskaffe sig et godt køkken i god kvalitet, såfremt man eventuelt selv kan montere dette samt købe delene de billigste steder.

Hvis man ikke har noget imod forskellige mærker af hvidevarer og ikke går efter et specielt mærkevarekøkken, så bør man tjekke butikkernes (også online butikkernes) tilbud på udgåede modeller samt demonstrationsmodeller, hvor man ofte kan få halv pris på mange af delene. Naturligvis vil et demokøkken ikke altid matche de mål, som dit køkken har, men til gengæld kan man måske spare 10.000-50.000 kr. på køkkenet.

Montér selv dit køkken

Det kan ofte betale sig selv at hente og installere de enkelte køkkenelementer, da man derved sparer udgifter til lastbil samt montør. Man kan eventuelt også finde en passende længde bordplade hos de mange byggemarkeder, som passer fint i kvalitet og pris til netop dit formål.

Med vinkelbeslag skal køkkenelementerne blot placeres vandret og lige opad hinanden samt væggene, hvorefter de skrues ind i væggen. Man afslutter med at montere bordpladen, idet der skal bores og skæres ud til håndvask og blandingsbatteri. Opgaven lyder svær, men det er faktisk temmelig simpelt at samle sit eget køkken. De fleste kan således nemt overkomme opgaven.