Stilfuld hygge i kolonihavehuset

jun 12 • Boligrapportagen • 1107 Views • Ingen kommentarer til Stilfuld hygge i kolonihavehuset

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars (1 votes, average: 3.00 out of 5)
Loading...

Hvis det er svært at finde økonomien til et sommerhus, men man alligevel ønsker at komme ud i naturen og væk fra lejligheden i byen, så vælger mange at købe eller leje en kolonihave. Disse kan jo findes i alle prisklasser helt ned til 10.000 kr. Så ingen kan have en undskyldning for ikke komme lidt ud i den grønne natur, hvor man kan nyde græs og blomster, samt mange også har nyttehaver med grønsager og frugter. Selve kolonihavehuset må maksimalt være på 50 m2, men på denne plads kan man nemt indrette en hyggelig bolig, som visse endda bebor hele året. Der behøves ikke mangle noget, selvom ideen oprindeligt var at komme ud og leve det simple liv væk fra den stressede hverdag. Læs her om tv-værtens kolonihave i Nordsjælland:

Kom indenfor hos TV-værten

Emil Thorup har indrettet et stilfuldt kolonihavehus i Kvistgård, og her bliver han selv interviewet.

Du har bygget huset om. Hvad prioriterede du i den ombygning?

– Stort, åbent køkken med kapacitet til at lave mad til mange mennesker, uden det blev campingagtigt. Derefter var terrassen selvfølgelig vigtig og til sidst kom selve tilbygningen, hvor soveværelset nu er. Før var det bare en slags overdækket terrasse, men nu er der helårsisoleret, så man kan overnatte heroppe både i starten og slutningen af sæsonen.

Hvad laver du, når du er her?

– Jeg forsøger at lave så lidt som overhovedet muligt, men jeg har ret svært ved at sidde på min flade ret længe ad gangen, så jeg ordner tit en masse småting. Går og retter lidt på møblerne, pudser vinduer, og så spiser jeg. Jeg spiser simpelthen så meget heroppe.

Hvad er det bedste ved kolonihaven?

– Terrassen og køkkenet. De to bedste investeringer i istandsættelsen. Den enorme træterrasse er lavet i niveau med stuen, så når jeg slår glasdørene til side, føles det hele som ét stort rum. Køkkenet er lavet ret stort i forhold til resten af huset, men det er en generel ting fra min side i indretning og renovering. Mit hus på Frederiksberg har også en stor andel af kvadratmeterne allokeret til køkken, og det er altid her, jeg er, både sammen med min kæreste og med venner og familie. Og jeg har meget mere tid her i kolo’en, så det var en nem beslutning at bygge køkkenet stort og åbent. Huset er ikke så stort, men kvadratmetrene er godt udnyttet. Køkken, lampe og spisebord fra Ikea. Den lille sofa fra Design By Us er en god kontrast til det søde træhus. Rå kasse brugt som sofabord, puder fra By Nord, plaid fra Aiayu. Blå vase fra Broste Copenhagen.

 

Møblementet i huset

Spisebordet er ikke så ofte i brug, daEmil helst spiser ude, når vejret tillader det. Bord og lampe fra Ikea, 7-er-stole fundet i Den Blå Avis, gulvtæppe fra House Doctor, Lyngby-vase fra Hilfling Design, mintgrønne FDB-stole fulgte med huset. Lignende fås hos Hay, dog i andre farver. Selv om Emil ikke har børn endnu, har han bevaret køjesengen i det lille værelse, til eventuelle gæster, der vil blive og sove. Det lille toilet har ikke bruser, da den er udendørs. Man er vel i sommerlandet…

Terrassen

Den 35kvm store terrasse er der, Emil bruger mest tid, når det er godt vejr. Sofa fra Ikea, pude i flere farver fra Broste Copenhagen, velourpude fra By Nord.

Du kan læse hele reportagen samt se billeder fra kolonihavehuset her:

http://www.altfordamerne.dk/bolig/artikler/bolig-stilfuld-hygge-i-kolonihaven/

Billede: Risager

Relaterede indlæg

« »