Har du en lille bolig? Vil du rigtig gerne udnytte pladsen bedst muligt? Så er der en rigtig fed løsning – selvom den kræver lidt tid, hvis du skal starte helt fra 0. For det er faktisk muligt at gøre selv en lille bolig på 36 kvadratmeter til noget ganske funktionelt med en masse løsninger i samme rum uden det virker forvirrende og rodet.

Smarte løsninger

Du kan sagtens have det hele i ét rum. Stort set – i to rum. For med soveværelset som en indbygget, svævende hems kun adskilt visuelt fra køkkenet med en glasvæg, er der masser af plads til alle mulige andre sjove ting i din lille, charmerende bolig.  Med en glasvæg, er det muligt at få ledt lys fra dit køkkenvindue ind i din svævende soveregion. For med et soveværelse med integreret garderobe under hemsen er der mere end rigelig plads på resten af de få kvadratmeter. For ved at installere rullegardiner langs hemsen/soveværelset og køkkenet får man skærmet af således, at der faktisk opstår tre rum, som kan være meget rart, når aftenen falder på. På denne måde får du også fremskaffet en stue, hvor du ikke føler dig stresset af at kunne kigge ind i både køkken og soveværelse på én og samme tid.

Svensk idé

Denne idé til at forvandle en lille lejlighed til en funktionel bolig, som syner af masser af plads, fik svenske Karin Matz, da hun overtog lejligheden. Hun ønskede en bolig med masser af lys og luft, hvor man samtidig havde mulighed for et walk-in-closet, plads til moderne hvidevarer og et lækkert køkken og bad oven i. Og det må man sige, at de formåede at gøre – til stor inspiration til jer læsere! For med dette er det vist, at man sagtens kan få en fed hybel med visuelt meget plads, selvom kvadratmeterne ikke fortæller det samme.

Har du andre funktionelle idéer, så skriv endelig en kommentar til mig.