Når du skal til at indrette dit hjem, er det naturligt, at du også skal til at forholde dig til dit soveværelse. Da vi tilbringer mange timer på langs i vores senge hver nat, er det ikke helt uvæsentligt, hvilken seng du vælger. Specielt hvis du har et mindre hjem, kan du med fordel vælge en seng, der ikke blot fungerer godt som seng, men også har andre funktioner. Derved kan en god sovesofa nemt komme med i dine overvejelser. Men er en sovesofa lige så god som en traditionel seng, når det kommer til stykket? Det vil vi på Boligmag kigge nærmere på.

Mere end bare en seng

Hvis du eksempelvis er studerende eller bor i en mindre lejlighed, kan det være en stor fordel at vælge en sovesofa frem for en traditionel seng. En af de indlysende fordele ved sovesofaer, at du får flere funktioner i ét og samme møbel. Når sofaen er slået ud, har du en seng at sove i. Men når du i løbet af dagen ikke skal bruge den til dette formål, har du siddeplads til både dig selv og dine gæster. Denne fordel kommer specielt til sin ret, hvis indretningen i din lejlighed gør, at du ikke har et separat soveværelse. For i lændgen kan du godt blive træt at at se på en almindelig seng i den ene ende af din stue. Så kan du med fordel vælge en god sovesofa, der er pæn og funktionel både som seng og sofa.

Der er forskel på sofaer

Der findes et stort udvalg af sofaer på markedet i dag. Du er med andre ord ikke nødsaget til at vælge en kedelig futon, hvor du ikke får en ordentlig seng at ligge i. Du kan i dag få sovesofaer i samme gode kvalitet, som du kan købe de mere traditionelle senge i. Du kan vælge en sovesofa med pocketfjedre. Derved får du samme gode støtte til din ryg, når du sover, som du ville opnå i en traditionel seng. Men hvad er så det bedste valg? Det er kun dig, der kan svare på dette spørgsmål. I dag er kvaliteten af sovesofaer så gode, at du ikke kan bruge denne som begrundelse for dit valg. Du skal spørge dig selv om, hvad du ligger bedst i og hvad du helst vil have i dit hjem.